Jack-Pot - en kæde af egne forretninger
Allerede længe før den nye lov om Gevinstgivende Spilleautomater, som trådte i kraft den 1. januar 2001, nemlig i 1993 etablerede vi den første egentlige spillebutik. Det skete på Valby Langgade i København. Butikken indeholdt en kioskdel med spil på Tips, Lotto, Odds´et og på travheste, sidstnævnte med live-transmission på TV fra banerne. Derudover var der en afdeling med gevinstgivende spilleautomater.
Jack-Pot kæden består nu (1. januar 2010) af 9 butikker/spillehaller i København/på Sjælland og 7 i Jylland.
Historie og målsætning
Jack-Pot blev stiftet 1992 i København af Jens Uldall Pedersen. Han er stadig eneejer af den københavnske del.
I 1996 kom Jylland til, med Poul Erik Bang som kompagnon og ejer af halvparten. Begge har en fortid med lederjobs inden for den finansielle sektor.
Jens Uldall Pedersen var i en periode formand for bestyrelsen i Dansk Automat Brancheforening, bl.a. mens forarbejderne til den nye Spilleautomatlov blev til. Han havde derfor lejlighed til at fremføre de mange fordele ved vor kombination af butik og spilleafdeling, og den dannede således grundlaget for den senere så berømte disk-løsning.
Jack-Pot ønsker en kontrolleret ekspansion, hvor såvel kundesiden som butiksdelen vokser, men under hensyntagen til organisation og kapital.
